Lingvistkredsens historie

Lingvistkredsen blev stiftet ved et privat møde hos initiativtageren, daværende mag. art. Louis Hjelmslev, den 24. september 1931 kl. 8 om aftenen. Forud var gået et forberedende møde den 24. juni samme år. De tilstedeværende ved dette møde var mag. art. Kaj Barr, senere professor i iransk filologi ved Københavns Universitet, stud. mag. Detlefsen, senere ordblindelærer, mag. art. Poul Høybye, senere professor i romansk filologi på Københavns Universitet, mag. art., lektor Hedvig Olsen (også ansat i romanske sprog) og mag.art. (i engelsk) Harry Pihler, som senere blev skolebestyrer for Karolineskolen på Ingemannsvej, Frederiksberg, hvor en del af kredsens møder senere blev holdt. Ved det stiftende møde deltog foruden de her nævnte professor i romansk filologi Viggo Brøndal, hans kone Rosally Brøndal og stud.mag., senere gymnasielærer i en menneskealder og endnu senere æresmedlem af Lingvistkredsen Paul Lier. Disse navne udgør den kreds af medlemmer som i Hjelmslevs rapport ved 20-året (se nedenfor) blev benævnt membres fondateurs.

Inspirationen til at danne en sådan kreds som et alternativ til de mere eller mindre selskabelige foredragsforeninger og selskaber som allerede eksisterede, skal uden tvivl findes i Pragkredsen. Helt ud i titlerne på kredsens publikationer kopieredes Pragerne (således f.eks. Travaux du Cercle Linguistique de Prague (TCLP) og Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague (TCLC))

Formålet med det stiftende møde var at skabe en studiekreds af aktive medlemmer som skulle opbygge en ny type sprogforskning, den man i eftertiden har kaldt strukturalisme.

Kredsen fik hurtigt mange medlemmer, blandt dem nøglepersoner i lingvistikkens historie i Danmark som L. L. Hammerich, Eli Fischer-Jørgensen, Paul Diderichsen og senere Knud Togeby og Henning Spang-Hanssen, og udfoldede efterhånden en større publikationsvirksomhed. Der blev udgivet en Bulletin, først på dansk og senere på fransk og tysk. I 1937 tog Hjelmslev og Brøndal hver for sig initiativ til et internationalt tidsskrift for strukturalistisk sprogforskning, Acta Linguistica (forkortet AL, senere Acta Linguistica Hafniensia, forkortet ALH), og efterhånden udgav kredsen større arbejder i en uregelmæssig serie ved navn Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague. Både Acta og Travaux lever i bedste velgående, og kredsens møder dokumenteres nu i de forskellige numre af Acta.

Kredsens historie falder i en række epoker: perioden fra begyndelsen i 1931 til 1934, hvor Hjelmslevs oprindelige projekt om at få kredsen til at fungere som både alternativ og supplement til kredsen af Pragerfonologer brød sammen, perioden fra 1934 til 1937, hvor Viggo Brøndal var kredsens leder, mens Hjelmslev var i Århus, hvor han og Hans Jørgen Uldall arbejdede på deres fælles glossematiske projekt, og perioden fra 1934 til 1942, hvor Brøndal døde og Hjelmslev overtog posten som formand. Hjelmslev fortsatte som formand indtil kort før sin død i 1965, og fra 1966 blev kredsen og dens udgivelser rekonstrueret ved en stor indsats først og fremmest af Eli Fischer-Jørgensen, men også af Henning Spang-Hanssen.

Lingvistkredsens tidlige historie foreligger udførligt dokumenteret i andet bind af Frans Gregersens disputats Sociolingvistikkens (u)mulighed, 1991, s.67ff., og i Eli Fischer-Jørgensens tale ved Lingvistkredsens 50 års jubilæumsfest, optrykt i Lingvistisk Festival, Sprogvidenskabelige Arbejdspapirer fra Københavns Universitet 2, 1-12, 1992, kan man finde en førstehåndsberetning fra møderne. Møderne er i øvrigt dokumenteret i de forskellige udgaver af Bulletin du Cercle Linguistique de Copenhague (forkortet BCLC) og i Hjelmslevs Rapport sur l’activité du cercle linguistique de Copenhague 1931-51, Nordisk Sprog- og Kulturforlag 1951 (med en udførlig medlemsfortegnelse). Lingvistkredsens arkiv befinder sig i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek og blev for nogle år siden bragt i orden af Anne Jensen, Lingvistkredsens tidligere sekretær.

Frans Gregersen