Benedicte Nielsen Whitehead: Nominalsammensætninger - dannelsesprincip og typer
Med dette foredrag ønsker jeg at fremlægge en ny og tilsigtet universel model for, hvilke mekanismer der er i spil ved dannelsen af sammensatte nominer, samt hvilke kriterier der bør lægges til grund når vi inddeler nominalsammensætninger i typer.
Tager vi en sammensætning som vidunderbarn, med kerneleddet barn og adleddet vidunder, som eksempel, så bør en fornuftig morfologisk model kunne gøre rede for fire grundlæggende aspekter af sammensætningens morfologi og semantik, nemlig
- adleddets semantiske rolle
- adleddets stilling i forhold til kerneleddet
- hvorvidt dannelsen er endo- eller exocentrisk (dvs. om den er et hyponym til kerneleddet eller ej)
- adleddets ‘primitive’ morfologi (dvs. fraværet af kasusendelser og visse adjektivsuffikser)
Min model foreslår, at disse forhold bestemmes af egenskaber ved kerneleddets ordklasse, som også er i spil på fraseniveau.
I vidunderbarn er kerneleddet et nomen. Dette er udslaggivende for 1: at adleddet vidunder- tilskrives en attributiv rolle; 2: at det, ligesom et adjektiv i en nominalfrase, står før kerneleddet; 3: at sammensætningen er endocentrisk (dvs. at dannelsen er er et hyponym af barn).
Modellen er ikke så spændende at afprøve på dansk, hvor vi overvejende har sammensætninger med nominalt kerneled; men ser vi på en række andre indoeuropæiske sprog, viser det sig, at præpositionelle og verbale kerneled udløser helt andre forhold end nominale kerneled, med hensyn til ledstilling, adleddets semantiske rolle og sammensætningens endo- eller exocentricitet.
Modellen åbner også for en forklaring på 4: hvorfor sammensætninger i vid udstrækning ikke markerer forholdet mellem de to led med kasusmarkører eller adjektivsuffikser (som fx -lig), dvs. hvorfor **vidundersbarn eller **vidunderligtbarn ikke synes at være velformede dannelser.
Det er en meget simpel model, men jeg kender, meget overraskende, ikke til andre vellykkede forsøg på at forklare disse grundlæggende aspekter af sammensatte ords morfologi ved hjælp af én løsningsmodel. Af samme grund er der heller ikke enighed om, hvordan nominalsammensætninger kan inddeles i typer; det klarer min model også.