Mere om Dansk Funktionel Lingvistik – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Lingvistkredsen > Dansk Funktionel Lingvistik > Mere om Dansk Funktion...

Dansk Funktionel Lingvistik

Sprogvidenskaben har siden det strukturalistiske gennembrud i begyndelsen af det 20. århundrede været spaltet i tilgange der har taget udgangspunkt i autonomitesen, og tilgange der fokuserer på sprog som medium for sociale, psykologiske og kommunikative processer. På begge områder har der været en stærk udvikling i ambitionsniveauet, teoretisk såvel som empirisk. Bl.a. har gennembruddet af en kognitionsvidenskabelig ’paraplydisciplin’ givet stødet til en nyudvikling der beskriver sprog i sammenhæng med en generel udforskning af menneskets samlede kognitive potentiale.

En række danske sprogforskere, heriblandt et antal med tilknytning til KU, har i de seneste ca. 15 år udviklet et forskningsmiljø som har givet væsentlige bidrag til denne udvikling, bl.a. ved at demonstrere hvordan de forskellige aspekter kan integreres i en beskrivelse på et funktionelt grundlag. Det gælder også strukturelle og formelle beskrivelsesredskaber, som er ensidige og misvisende hvis de står alene, men som har fortrin der kan udnyttes hvis de ses som strukturering og formalisering af træk ved sprog anskuet som funktionelle systemer. I litteraturlisten er anført en række værker hvor samarbejdende danske sprogvidenskabsfolk med tilknytning til feltet funktionel lingvistik har kastet lys over problemfelter i moderne lingvistik. Af disse værker fremgår både at denne forskning indgår i internationale netværk, og at danske forskere har deres eget bidrag til denne internationale diskussion, snarere end at lade sig inddrage i krige mellem stridende internationale skoledannelser. En særlig styrke for arbejdet i dette forskningsfællesskab er at det rummer sprogfolk inden for en række forskellige sprogfag og således har haft en anden bredde end diskussioner der har trivedes hovedsagelig i rene teoretiske miljøer.

Et ’spirende’ underfelt inden for funktionel lingvistik er arbejdet med at give sprogbeskrivelsen en empirisk underbygget kognitiv dimension. I den tidlige fase af kognitionsvidenskabens udvikling var det en udbredt antagelse at menneskets kognitive funktioner udviklede sig universelt på samme måde (analogt med børn der lærer at gå på samme måde overalt), og at sproget/sprogene bare afspejlede det fælles kognitive grundlag. Denne opfattelse afløste en ældre forestilling om at det var (forskellige) sprog der bestemte hvilke kognitive kategorier man havde til rådighed. I de senere år har det imidlertid vist sig at der er en kompleks interaktion mellem sproglige og kognitive faktorer i udviklingen af det integrerede kognitive og sproglige beredskab. At udarbejde beskrivelser der kan yde retfærdighed overfor såvel det universelle som det sprogspecifikke, overfor både egenskaber ved koden og ved de kognitive og kommunikative praksisser koden spiller sammen med, er en spændende aktuel udfordring i funktionel lingvistik. Dette mål kan ikke opnås uden nye former for fagsamarbejde, bl.a. med kognitiv psykologi, og det vil forhåbentlig lykkes at udbygge samarbejdsrelationerne i de kommende år.