Lingvistkredsens årsmøde med foredrag ved Karoline Kühl (Københavns Universitet): Dansk rundt omkring i verden i et kontaktlingvistisk perspektiv

Karoline Kühls primære forskningsområde er den sprogforandring, der sker inden for sprogets struktur, leksikon og pragmatik, når sprog står i kontakt med hinanden gennem menneskers tosprogethed. I de sidste år har hun beskæftiget sig med dansk uden for Danmark i USA, Canada og Argentina, der har udgjort udvandringsmål for danskerne i masseemigrationens tid, og med mere stabile tosprogede situationer på Færøerne og i Sydslesvig. Med udgangspunkt i forskellige kontaktsituationer, hvor dansk udgør det ene af sprogene, forsker Karoline Kühl i ligheder og forskelle i sydslesvigdansk, færødansk, amerikadansk og argentinadansk. De sidste fire år har Karoline Kühl været daglig leder af forskningsprojektet ’Danske Stemmer i USA og Argentina’ (2014-2018), finansieret af A.P. Møller Fonden, Carlsbergfondet og NorS (KU).

Forskningsprojektets resultater har afdækket interessante ændringer i det danske sprogs struktur, leksikon og pragmatik under indflydelse af majoritetssprogene, henholdsvis amerikansk engelsk og argentinsk spansk. Forskningen har også vist, hvordan dansk kan tage sig ud, når det undergår strukturel svækkelse og indlæres partielt.

Abstract

Foredraget handler om de mekanismer, der ligger bag udviklingen af argentinadansk og nordamerikadansk som talt af danske udvandrere og deres efterkommere i Argentina, USA og Canada. Specifikt vil jeg vise, hvordan dansk i ’the Americas’ har udviklet sig under indflydelse af flertalssproget (hhv. argentinsk spansk og engelsk), og endnu mere specifikt fokusere på hvordan talerne udnytter de sproglige elementer og strukturer, der er fælles for sprogene (hhv. spansk og dansk i Argentina og engelsk og dansk i Nordamerika). Præferencen for fælles træk og strukturer fører fx til, at være-passiv overforbruges i nordamerikansk dansk på bekostning af blive-passiv, og at den danske ere-verbalbøjning (som er kendt fx fra dansk skamfere) er blevet hyperproduktiv i argentinadansk, fordi den kan sammensættes med spanske verbalstammer og på denne måde integrere dem i ellers dansk tale (fx jeg har conecteret den til en forstærker). Præferencen for træk, der er fælles for sprogene, er således en vigtig faktor i udviklingen af de danske udvandrervarieteter. Det, der gør sproglige udviklinger baseret på fælles træk interessant også i en større teoretisk sammenhæng, er at forandringerne er mere subtile end fx indlån af ord fra flertalssproget. 

Foredraget er baseret på arbejdet i forskningsprojektet Danske Stemmer i USA og Argentina (Københavns Universitet, 2014–2018), som har samlet optagelser af mere end 300 danske udvandrere og deres efterkommere i Corpus of American Danish.