Grammatik og agrammatisme i grønlandsk

Et Green-Gram seminar

Agrammatisk afasi forbindes i reglen med grammatiske problemer (deraf navnet på lidelsen). Engelsktalende, der lider af agrammatisk afasi, kan f.eks. have problemer med at producere grammatiske ord såsom artiklen the. Forskningen i agrammatisk afasi har imidlertid fokuseret på netop engelsk og på sprog, der strukturelt set ligner engelsk. Grønlandsk er radikalt forskelligt fra sådanne sprog, og i den første undersøgelse nogensinde af agrammatisk afasi i grønlandsk fandt vi stort set ingen grammatiske problemer. Grønlandsk udfordrer dermed grundlæggende antagelser om, hvad agrammatisk afasi er – og hvad grammatik er.

Vi præsenterer resultaterne af et nylig afsluttet projekt (GreenGram-projektet), der havde til formål at undersøge, hvad det særlige ved grønlandsk er. Efter en kort præsentation af projektets hypoteser og teoretiske grundlag ved Kasper Boye fortæller Johanne Nedergaard om, hvad der karakteriserer morfosyntaksen i agrammatisk afasi hos grønlandsktalende, og om hvad der er unikt for grønlandsk, og hvilke fællestræk vi observerer mellem agrammatisme i grønlandsk og i (indo)europæiske sprog. Derefter fortæller Solvej Wilbrandt Jæger om, hvordan opmærksomhed fordeles i processeringen af grønlandske ord, hvordan disse mønstre kan belyses vha. eyetracking, og hvad de kan fortælle os om grønlandsk grammatik. Til sidst fortæller Mads Nielsen, hvordan tværsproglig variation i agrammatismesymptomer kan forklares som effekter af sprogspecifikke strukturer, herunder hvilke elementer der er leksikalske eller grammatiske i et givent sprog.

Bios

Johanne Nedergård Adjunkt på Aarhus Universitet og tidligere postdoc på GreenGram-projektet. Hun begyndte at arbejde med grønlandsk afasi i 2018 og beskæftiger sig stadig med det grønlandske sprog i flere afskygninger (eye-tracking, sprogteknologi, ordblindhed) sideløbende med sit primære akademiske virke inden for forskningen i den indre stemme.
Solvej Wilbrandt Jæger Videnskabelig assistent på Københavns Universitet, hvor hun arbejder på flere forskellige psyko- og neurolingvistiske projekter. Hun beskæftiger sig fortsat med eyetracking af grønlandsk læsning.
Mads Nielsen Undervisningsassistent på Københavns Universitet. Han arbejder i krydsfeltet mellem anvendt lingvistik og typologi og bruger tværsproglige data til at informere teorier om afasi og børns sprog.
Kasper Boye Professor i lingvistik ved Københavns Universitet. Han beskæftiger sig især med at forstå grammatik som fænomen: Hvorfor har vi grammatik, hvordan dannes grammatiske strukturer, og hvad sker der, når grammatik forsvinder som følge af hjerneskade?