Sprogvidenskabelig studenterkonference SSK 2013

Omskrivning af syntaktiske konstruktioner i fagtekster til elever i udskolingen

Line Stoltenberg og Katrine L. Jensen (Audiologopædi, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU)

Dette projekt undersøger, om nogle syntaktiske konstruktioner er svære at læse og forstå for elever i udskolingen. Vi udvalgte passiv (Kvinden passes af digteren), objektrelativsætninger (Moren møder damen, som arkitekten har ansat), indskud (Søsteren, som er ung, henter soldaten) og foranstillede adverbielle ledsætninger (Hvis købmanden vasker dørene, bliver naboen begejstret). Vi sammenlignede dem med hhv. aktiv, subjektrelativsætninger, efterstillede ledsætninger og efterstillede adverbielle ledsætninger. 54 elever i 7. og 8. klasse deltog. Forskelle i sætningslæsehastighed, besvarelsestid og præcision blev målt. Resultaterne viste, at passiv var signifikant sværere end aktiv. Der var en tendens til, at objekt- var sværere end subjektrelativsætninger, og at foranstillede adverbielle ledsætninger var sværere end efterstillede. Mod forventning var indskudte ledsætninger signifikant lettere end efterstillede. Vi diskuterer resultaterne og implikationer for omskrivning af sætninger i fagtekster til elever i udskolingen.

Sociale betydninger af fremskudt realisation af /s/

Albert Worsøe (Lingvistik, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU)

Hvilken betydning har ”skarpe s’er” i moderne københavnsk og i multietnolekt/gadesprog? Jeg har spillet korte stemmeprøver manipuleret med forskellige s’er for yngre homoseksuelle og bedt dem om at give mig deres fordomme om personerne i stemmeprøverne. Hvilken udgave af /s/ der er klippet ind har stor betydning for forståelsen af personen, men betydningen af ”skarpt s” er vidt forskellig i moderne københavnsk, hvor de signalerer homoseksualitet og i multietnolekten hvor de signalerer ”gangster”. Jeg vil komme ind på selve undersøgelsen, og forholde det til teorier om social positionering og sige noget om hvordan grupper af sproglige træk er med til at signalere social identitet.

Akustisk undersøgelse af kort og langt /a/ i moderne københavnsk i apparent og real time

Kirsten Appel og Vanessa Wolter (Lingvistik, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU)

Oplægget er en præsentation af vores akustiske bachelorprojekt om kort og langt /a/ i moderne københavnsk. Indledningsvis begrunder og afgrænser vi vores valg af emne. Efterfølgende giver vi en introduktion til akustisk analyse af vokaler, hvorefter vi præsenterer og diskuterer resultaterne af undersøgelsen.

"Sprogets opløsning i ord" - jargon som sprogligt problem

Nis Langer Primdahl (Filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU)

En række tænkere er særligt i det 20.århundrede blevet kritiseret for at udtrykke sig gennem varierende former for ’jargon’, hvor denne betegnelse har betydet noget andet og mere end en et internt, indforstået fagsprog eller terminologi. Et eksempel er Theodor W. Adornos kritik af eksistenstænkningen i værket.

”Egentlighedens jargon”(1964), hvor udgangspunktet er en problematisering af sprogbrugen hos særligt filosoffen Martin Heidegger og mere generelt sproget i 1930’ernes Tyskland. Jeg vil i mit oplæg spørge, hvordan dette begreb om ’jargon’ kan forstås, og endvidere hvordan kritikken kan udlægges som specifik sproglig; hvad menes der eksempelvis, når jargonen defineres som ”sprogets opløsning i ord”, og hvordan peger denne kritik frem mod den moderne sprogbrug inden for selvudvikling og autenticitet?

Jagten på den autentiske selvpræsentation

Jan Martin Olsen (Dansk, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU)

Med udgangspunkt i datingprofiler vil jeg undersøge selvpræsentative sproglige metoder og forklare dem ud fra en makrosociologisk kontekst, der omhandler senmodernitetens individ og de medieformer, der udvikles parallelt. Hvorfor jagter vi autenticiteten hos hinanden? Hvad er autenticitet? Og hvordan stemmer autentictetskonceptet overens med den nuværende offentlighed?

Retorisk kraft: Når det obskure er det mest overbevisende

Julie Vulpius (Retorik, Institut for Medier, Erkendelse og formidling, KU)

Det retoriske begreb obscuritas bruges oftest i retorisk skrivedidaktik som det ultimative eksempel på noget man ikke skal gøre. Det er modsætningsbegrebet til idealet claritas. Begrebet kritiseres på baggrund af en gammel retorisk tanke: Hvis din modtager ikke forstår hvad du siger, er kommunikationen fejlet. Men obskur sprogbrug er udbredt og kan til tider være meget effektfuldt. Jeg undersøger flere kontinetalfilosoffers retorik, herunder Hegel og Heidegger, begge er kritiseret for obskur sprogbrug, men begge har også opnået intellektuel superheltestatus. Kan der være en positiv effekt ved brugen af
obscuritas? Mere præcist - hvorfor virker det somme tider persuasivt, når vi udsættes for tekst eller tale vi ikke helt kan forstå?

Fortællinger og anerkendelse: En pragmatisk tilgang til anvendelsen af citater i fortællinger fra overlevere af folkemord i Guatemala

Solveig Jeppesen (Dansk + Kultur- og Sprogmødestudier, Institut for Kultur og Identitet (CUID), RUC)

Oplægget tager udgangspunkt i mit speciale, som er et studie af hvordan historiefortælling kan bruges strategisk i kampen for anerkendelse i en postkonflikt kontekst. Det bygger på interviewmateriale fra en af de mange landsbyer i Guatemala, der var offer for brutal undertrykkelse under den interne væbnede konflikt i landet, som kulminerede i 1980’erne med
folkedrab på en del af den indfødte befolkning. Specialet beskriver sammenhængen mellem fortælling og kontekst og afdækker med en analyse af to kvinders fortælling af deres livshistorie, brugen af forskellige sproglige virkemidler og den betydning disse har for udformningen af fortællingen, de positioneringer der italesættes i den og den repositionering der sker i kraft af den. I oplægget vil jeg især sætte fokus på kvindernes anvendelse af citater.

Hvordan kan vi forbedre service og salg i erhvervslivet ved hjælp af sproget?

Helena Gabriel (Engelsk, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU)

Oplægget drejer sig om hvordan vi fra et lingvistisk synspunkt kan hæve service- og salgsniveauet i erhvervslivet, med særlig fokus på telemarketingsbranchen. Jeg argumenterer for at forbedring af sproget / kommunikationen med henholdsvis potentielle eller allerede eksisterende kunder skaber bedre salgs- og serviceresultater: At være serviceminded eller en god sælger handler ikke kun om performance, men om en mentalitet, som kommer til udtryk via sproget. Hvis vi ved hvordan sproget kan bruges mest hensigtsmæssigt, kan vi også få de bedste resultater, og dermed styrke vores virksomhed på arbejdsmarkedet.

Animathed i russisk - En redegørelse for udvalgte substantiver, der kan anvendes som både animate og inanimate

Daniel Aeberli (Russisk, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU)

Foredraget vil indeholde en kort general gennemgang af den grammatiske kategori animathed i forhold til
russisk. Præsentation af kategorier af substantiver hvor der opleves ustabilitet i forhold til animathedskategorien.

Betydningen af kraft og vilje for passiv på dansk

Nicoline Munck Vinther (Lingvistik, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU)

Oplægget er baseret på en undersøgelse af danske taleres valg af diateseform (aktiv eller passiv verbalform) i beskrivelsen af korte videoklip. Videoerne gav anledning til at fokusere på den person som forskellige handlinger gik ud over (patienten). Hypotesen var at der skal være en rimelig tydelig agent i transitive situationer for at vi bruger passiv på dansk (ellers bruger vi ofte andre konstruktioner der tager patientens perspektiv). Hypotesen blev bekræftet ved at variere agentivitet gennem to uafhængige variable, nemlig graden af kraftpåvirkning og intentionalitet: Jo mere kraft og vilje der er involveret, jo større er sandsynligheden for at vælge en passiv konstruktion – når patienten i øvrigt er den mest prominente entitet.

KODER OG KOBLINGER med eksempler fra middelalderen

Kirsten Persson (Indoeuropæisk, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU)

For at kunne knække en kode skal man kende nøglen. I semiotik er der også tale om at kunne knække en kode, og her drejer det sig om at få de rette koblinger eller associationer ved bestemte valg i den sproglige kommunikation. Koderne kan kun fremkalde de forventede associationer hos modtagere med en given referenceramme, og derfor kan nogle valg i formulering sige en del om den kulturkreds, de er rettet mod. Det vil blive demonstreret ud fra 2 eksempler, begge fra middelalderen, hvor de er brugt i kristen sammenhæng men leverer deres budskab i formler fra den før-kristne tradition. Især det ene eksempel er påvist at have dybe rødder i den sproghistoriske fortid.