Lingvistkredsens årsmøde efterfulgt af Michael Fortescue: En tredimensional netværksmodel for leksikalsk organisering

Eksisterende modeller af leksikalsk organisering – inkl. Pustejovskys generative leksikon, Wierzbickas tilgang med ’semantiske primitiver’ og Lambs stratifikationelle model – varierer meget i deres stillingtagen til kognitiv realitet. Ingen af dem – med delvis undtagelse af Lambs model − er beregnet til direkte at afspejle specifikke kognitive processer hvorved det mentale leksikon aktiveres og bruges ’on line’. Den alternative model som jeg præsenterer, tager sprogprocessering alvorligt og er inspireret af Yves Burnods forsøg på at integrere AI-modellering med hvad der egentlig vides om hjernens processering af sprog (Burnod 1990). Den grafiske formalisme som jeg anvender, er kompatibel både med en ’procedural’ tilgang til sprog og med hjernebarkens organisering i neurale kolonner der er forbundet i et flerdimensionalt netværk. Modellen tager hensyn til resultaterne af moderne neuroimaging-undersøgelser (jfr. Démonet, Thierry and Cardebat 2003) og producerer en række hypoteser som i princippet kan testes ved hjælp af disse teknikker.

Som en hver adekvat model af leksikalsk organisering må også min model kunne redegøre for kompositionalitet, implikationer, polysemi, konstruktionelle kollokationer og gensidige interaktioner mellem argumenter og prædikater. Den væsentligste innovation i den er sondringen mellem sensorimotoriske og funktionelle dele af indholdet af leksikalske enheder, som lokalisereres i forskellige dele af hjernebarken, forbundet subkortikalt. Leksikalske træk deles derfor op i sensoriske og funktionelle associationer eller ’affordances’, forbundet via mediatoriske ordkolonner. Førstnævnte type er organiseret forskelligt alt efter ordklassen. Verber er f.eks. lokaliseret langs en ’dorsal’ sensorimotorisk akse, mens nominaler er lokaliseret langs en ’ventral’ objekt-syntetisk akse. Mikro-funktionelle (grammatikrelaterede) affordances for både nominaler og verber er til gengæld forankret i den frontale hjernebark lidt foran Brocas område, hvor de krydser hinanden ortogonalt. Visse ord (for det mest ’funktionsord’) har kun funktionelle affordances. På et endnu højere niveau er mange verber (og en del andre ord) knyttet til ’scenarier’ der involverer kausalitet og intention af såvel individuel som institutionel art. Disse kaldes ’makro-funktionelle affordances’. Der argumenteres for at separationen af de tre typer affordance fremmer grammatiksystemets effektive fungeren, idet det kun er de relativt enkle mikrofunktionelle affordances der udgør grænsefladen med det sidste.

Burnod, Yves. 1990. An Adaptive Neural Network. The Cerebral Cortex. London: Prentice Hall, Paris: Masson.

Démonet, Jean-Francois and Guillaume Thierry and Dominique Cardebat. 2003. Renewal of the neurophysiology of language: functional neuroimaging. Physiological Review 85, 49-95

Lamb, Sydney.1998. Pathways of the Brain.  Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins.

Pustejovsky, James.1995. The Generative Lexicon. Cambridge, Mass.: The MIT Press.