Peter Bakker, Aarhus Universitet: Er kreolsprog specielle? – Københavns Universitet

Lingvistkredsen > Arrangementer > Efterår 2014 > Peter Bakker, Aarhus U...

Peter Bakker, Aarhus Universitet: Er kreolsprog specielle?

Nogle sprog i verden, for eksempel haitiansk på Haiti, papiamentu på Aruba/Bonaire/Curaçao, unserdeutsch i Ny Guinea, sranantongo i Suriname, Bislama i Vanuatu og Juba arabisk i Sudan, kaldes for kreolsprog.

Et eksempel fra et engelsk-baseret kreolsprog:  I Skabelsesberetningen 11.1 står der på engelsk: Now the whole world had one language and a common speech. In Sranan creole siger man: Na a ten dati ala sma na grontapu ben e taki wán tongo èn den ben abi wán fasi fu taki (etymologisk: In the time that, all someone on groundtop been there talk one tongue and them been have one fashion for talk)

Der foregår en debat blandt kreolister om der er noget specielt med kreolsprogenes struktur og typologiske egenskaber. Nogle mener at der ikke er noget der adskiller kreolsprog fra de andre 7000 sprog i verden. Andre mener at der er en del egenskaber som man finder i kreolsprog  men ikke i ikke-kreolsprog, og omvendt.

Man kunne sige at kreolsprog har arvet sit ordforråd fra et kolonialsprog (i Sranan fra engelsk), men et grammatisk system som er helt anderledes. Delvist kommer grammatiske egenskaber fra det samme sprog som ordkilden, også kaldt lexifier, delvist fra sprog der taltes i kontaktsituationen, delvist fra spontan grammatikalisering.

I mit foredrag vil jeg afsløre at den sidste position (kreolsprog ER anderledes) er den eneste rigtige ud fra et empirisk perspektiv.  Baseret på fire databaser med i alt mere end 10,000 typologiske data om kreolsprog og ikke-kreolsprog, skelner kreolsprog sig klart ud. Det viser sig derudover at fire typologiske egenskaber er nok til at identificere kreolsprog blandt verdens sprog.

Kritik på disse observationer kommer fra flere kilder, mest Michel DeGraff, Salikoko Mufwene, Umberto Ansaldo, men de er ikke baseret på lingvistiske argumenter.

To lingvistiske indvendinger mod påstande om kreolernes forskellighed, var at databasen omfattede alt for mange kreolsprog med europæisk ordforråd. De nyeste undersøgelser med flere ikke-europæiske kreolsprog (baseret på fx japansk, tegnsprog, afrikanske sprog og indianersprog) viser at også disse sprog adskiller sig på samme måde fra ikke-kreolsprog, som de europæiske kreolsprog.

Den anden indvending er cirkularitet. Det er ikke nemt af formulere en definition af kreolsprog som ikke er cirkulær: kreolsprog er forskellige, fordi de er opstået i specielle omstændigheder. Hvordan ved man at et sprog er et kreolsprog? Fordi sproget er specielt  i forhold til dets leksikalske kildesprog. Der er muligvis en måde at undgå denne cirkularitet.

Hvordan forklarer man at kreolsprog anderledes? Der er historiske, lingvistiske og kognitive forklaringsgrunde. Historisk: kreolsprog er unge sprog, som ikke har haft tid til at udvikle ikke-nødvendige egenskaber som grammatisk tone, ergativitet, agreement, køn, osv, osv. Lingvistisk: hvis kreolsprog afstammer fra alvorligt  reducerede former af kommunikation kaldt pidgins og jargons, kan man forklare de egenskaber som kreolsprog IKKE har i forhold til deres leksikalske kildesprog: i en pidgin undgår man morfologi og egenskaber som ikke er nødvendige for forståelse. Kognitiv: når mennesker bliver tvunget af omstændighederne til at kreere et nyt, fuldstændigt sprog, bruger man åbenbart ofte en del identiske løsninger, uafhængigt af modersmål, som viser at bestemte semantiske egenskaber bliver grammatikaliseret på måder der ligner ala sma na grontapu.


Se også Peter Bakkers hjemmeside