Formel vs. funktionel semantik: en debat
Peter Widell er lektor emeritus ved Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet. Han er bl.a. tidligere medudgiver af Skandinaviske Sprogstudier og har skrevet om emner og problemstillinger bl.a. inden for handlingsteori, sprogfilosofi, filosofisk (heriblandt modelteoretisk) semantik, pragmatik, tekst- og genreteori, filosofisk æstetisk og moralfilosofi. Peter Harder er professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet og bl.a. tidligere redaktør af Acta Linguistica Hafniensia.
Han har skrevet om problemstillinger inden for semantik, grammatik, sprogfilosofi, sprog og samfund samt sprog i uddannelses- og
tilegnelsesperspektiv.
Den formallogiske, sandhedsbaserede forståelse af sproglig betydning (Peter Widell): Formalsemantikken er i sin kerne bygget på antagelsen om at et sprogligt udtryks mening er lig med det bidrag, det yder til talerens mulighed for at udtrykke sande (eller falske) udsagn. Det er verden, der giver sproglige udtryk mening, via tanken opfattet (i overensstemmelse med prædikatslogikken) som en kombination af reference og prædikation, der ikke i sig selv behøver at have karakter af sprog men også kan forstås fx perceptuelt. Mening anskuet som en del af sproget som tegnsystem har ikke megen plads i dette perspektiv.
Oplægget ser på udviklingen af perspektivet fra Gottlob Freges grundlæggelse af prædikatslogikken og teorien om reference og mening over David Hilberts, Alfred Tarskis og Rudolf Carnaps syntaktiske tilgang til logikken og meningsbegrebet frem mod Saul Kripkes og Richard Montagues mulige verdener-semantik og den sidstnævntes program for udforskningen af det naturlige sprog gennem formalsproglige midler ud fra ideen om, at der ikke er nogen principiel forskel mellem formalsprog og naturlige sprog.
Oplægget konkluderer med at tilslutte sig Donald Davidsons forsøg på dels at revidere den syntaktiske tilgang til logikken, dels at gøre op med mulige verdener-semantikken, således at sandhedssemantikken ses som forankret i den pragmatisk givne verden, ikke i logisk-syntaktiske abstraktioner. Den funktionelt-kognitive forståelse af sproglig betydning (Peter Harder): Den kanoniske ramme for en moderne funktionel sprogvidenskab er en evolutionær tankegang – i modsætning til den traditionelle, uformelle funktionalisme der blot byggede på den intuitive bevidsthed om at sproglige størrelser naturligvis blev brugt for at tjene den funktion de nu engang havde. Det indebærer at man må forstå sproglige betydninger plus deres kombinationsmuligheder som noget der opstår og evolverer som led i menneskelige livsformer og økologier.
Betydninger er således i deres kerne meningsindhold der spiller en rolle i menneskers liv med hinanden. Sandhed er i det perspektiv en art randbetingelse, ikke et kernebegreb for at forstå betydning. I sin danske version rummer betydningsopfattelsen her en delvis videreførelse af strukturalismens overvejelser omkring sproget, bl.a. Hjelmslevs indførelse af begreberne om udtryks- og indholdsform, men bygger også på kognitivt-semantisk (Langacker, Fillmore, Lakoff), så vel som mere pragmatiske tankesæt (Austin, Grice, Searle).
Et overordnet spørgsmål i forbindelse med præsentationen af de to perspektiver og i den efterfølgende diskussion vil være, om der er tale om antagonistiske perspektiver på sproget, eller om de to perspektiver vil kunne ses som eksponenter for en arbejdsdeling i studiet af, hvad et sprog er. Til at skærpe klarheden omkring denne problemstilling vil det kunne være relevant at inddrage et eller flere af følgende spørgsmål:
• Hvordan skal Hjelmslevs begreb om indholdsform forstås set i relation til
hans begreb om udtryksform?
• Hvordan forholder funktionalisternes pragmatiske tilgang til
meningsbegrebet sig til formallogikernes begreb om mening som
sandhedsbetingelse?
• Hvordan forholder de to perspektiver sig til spørgsmålet om sprogets
normative fundament?
• Hvordan behandles typologisk variable sproglige fænomener, fx
fænomener som bestemthed og ergativitet inden for de to perspektiver?