Sprog og ret: Fra anvendt forskning til grundforskning og retur

Tanya Karoli Christensen er lektor ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Hendes forskning ligger inden for dels dansk funktionel lingvistik, dels sociolingvistik med særligt fokus på udforskningen af grammatiske strukturer i moderne dansk. Tanya har de sidste 15 år bl.a. forsket i udtryk for modus og modalitet, ledstilling, dialogiske partikler, epistemiske udtryk og diskursmarkører. De seneste år har Tanya også fornyet forskningsfeltet retslingvistik (eng: Forensic Linguistics) på dansk grund ved at indbygge semantik, pragmatik, sociolingvistik og korpuslingvistik i den anvendte disciplin, der bl.a. omfatter sprogvidenskabelig tilgang til kriminalretlige eller civilretlige spørgsmål. 

Abstract

Retslingvistikken er et bredt felt der beskæftiger sig med alle de måder sprog og lov mødes. Det gælder både selve lovsproget og dets udformning og forståelighed (se fx Tiersma 1999; Kristinsson mfl. 2017), de sproglige praksisser der udfolder sig i retssystemet, såsom politiafhøringer og -rapporter (Heydon 2006; Jönsson & Linell 1991) eller afhøringer i retten (Rickford & King 2016; Mortensen 2020), og så den sprogbrug der finder sted i forbindelse med lovbrud, dels i form af egentlige kriminelle sproghandlinger, dels i form af allehånde sproglige spor (Larsen 1973; Coulthard 1999; Leonard mfl. 2017).

I dette foredrag viser jeg eksempler på hvordan retslingvistisk forskning og praksis gensidigt kan informere hinanden. For det første gør retslingvisten rutinemæssigt brug af veletablerede discipliner og metoder som grammatik, semantik, pragmatik, sociolingvistik og korpuslingvistik for at kunne afdække sammenhænge som den læge læser typisk overser.

For det andet giver erfaringen med praksis anledning til en række interessante forskningsspørgsmål som kan formuleres på et spektrum mellem grundforskning og anvendt forskning. Her lægger jeg hovedvægten på min egen og andres forskning i trusler (Gales 2015a, 2015b; Christensen 2019), men inddrager også eksempler fra forskning i andetsprogsbrugeres møde med retssystemet og fra det retslingvistiske specialfelt: ophavsanalyse (authorship analysis, fx Grant 2006; Juola 2008).