Lingvistkredsens årsmøde og foredrag: Engelsk i Danmark – dengang og nu

Oplæg til Lingvistkredsens årsmøde 7. december 18-19.

Projektgruppen “English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape” (Kamilla Kraft, Dorte Lønsmann, Janus Mortensen, Marianne Haugaard Skov & Jacob Thøgersen).

Dorte Lønsmann (lektor ved Engerom, KU), Jacob Thøgersen (lektor ved NorS, KU) og Janus Mortensen (lektor ved Engerom, KU) har igennem flere år forsket i sprogpolitik og engelsks status i Danmark. Sammen med ph.d.-studerende Marianne Haugaard Skov og videnskabelig assistent Kamilla Kraft har de siden september 2021 arbejdet på forskningsprojektet English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Abstract

I 1990'erne viste en stor undersøgelse (Danskerne og det engelske sprog af Bent Preisler), at en stor del af danskerne brugte engelsk dagligt eller ugentligt, mens en femtedel svarede, at de ikke kunne engelsk nok til at bruge det i hverdagen. Siden den undersøgelse blev lavet, er der sket store forandringer i det danske samfund, herunder i brugen af engelsk. Global samhandel spiller en større rolle nu, og teknologiske forandringer har ført til nye måder at arbejde og være sammen på. Engelsk bruges i dag i uddannelsessystemet, på arbejdspladser, i populærkulturen, på sociale medier og mange andre steder i det danske samfund på måder som det ikke gjorde i 1990’erne. I vores oplæg vil vi ved hjælp af forskellige analytiske nedslag vise hvilke sociolingvistiske konsekvenser disse samfundsforandringer har medført.

I første del af oplægget præsenterer vi den samfundsmæssige og teoretiske baggrund for projektet og dets delprojekter og diskuterer den institutionelle behandling af engelsk i Danmark.

I anden del præsenterer vi en kvantitativt baseret længdeundersøgelse af repræsentative udsnit af befolkningen med fokus på brug af og holdninger til engelsk.

I tredje del går vi på kvalitativt grundlag mere i dybden med betydningen af engelsk i forskellige praksisfællesskaber og spørger hvad brugen af engelsk betyder, når man er medlem af forskellige fællesskaber, f.eks. som rollespiller, frivillig i Hjemmeværnet eller pensioneret landmand.

I fjerde del følger vi en nystartet gymnasieårgang og beskriver hvad engelsk sprog betyder for identitetsdannelse og relationsarbejde i et sådan fremvoksende fællesskab.

Projektet løber 2021-2025, og i oplægget præsenteres de foreløbige resultater. Ved at kombinere de forskellige tilgange og metoder er vores mål at kunne give et detaljeret billede af engelsk i Danmark i 2022.””