Markerethedsseminar

Hans Basbøll, Syddansk Universitet

Markerethed mellem lydstruktur og ordstruktur — men hvor er prosodien?

Kerneeksemplet på markerthed i fonologien kommer fra analysen i distinktive træk, fx at stemthed i obstruenter på tysk er markeret i forhold til ustemthed, jf. at Rad og Rat ordfinalt begge ender på [t] hvorimod den stammefinale konsonant skelnes foran fx schwa: Rade med [d] ovf. Rate med [t]. Stemthedsmodsætningen neutraliseres således finalt til fordel for det umarkerede medlem af modsætningen. Jeg vil herudfra diskutere forskellige problemer i analysen af nogle vokalsystemer. En væsentlig del af mit indlæg vil bestå i at sammenholde fonetisk, fonologisk, leksikalsk og morfologisk markerthed i skandinavisk prosodi: stød og ordtoner, og på den baggrund overveje frugtbarheden af  markerthedsbegrebet og nogle mulige operationaliseringer af det. Jeg vil ende i den danske ordstruktur: et "ordskema" (jf. Diderichsens sætningsskema) med pladser for markerede morfologiske kategorier.

Eva Skafte Jensen, Roskilde Universitet

Arven fra Trubetzkoy, forskellig forvaltning giver forskellige analyseresultater

For et par år siden foretog jeg en markerethedsanalyse af substantiver med hhv. bestemt og ubestemt artikel der ledte frem til at substantiv med bestemt artikel var det umarkerede medlem, og substantiv med ubestemt artikel var det markerede. Denne analyse står i direkte modstrid med Givóns analyse af substantiv med artikel fra Functionalism and Grammar (1995). I begge analyser henvises der til Trubetzkoy som inspirator, men arven herfra forvaltes åbenbart vidt forskelligt. Givón hæfter sig ved at modtagers processeringsarbejde ved substantiver med bestemt artikel er større end ved substantiver med ubestemt artikel. Jeg hæfter mig ved at substantiver med bestemt artikel har videre anvendelsesmuligheder end substantiver med ubestemt artikel. I mit indlæg vil jeg vise hvordan arven fra Trubetzkoy forvaltes forskelligt, og hvordan denne forskellige forvaltning fører til ret forskelligartede anvendelser af markerethedsbegrebet.

Tanya Karoli Christensen, Roskilde Universitet

Markerethed i grammatik

Foredraget tager udgangspunkt i den forståelse af markerethed der kan udledes af Louis Hjelmslevs arbejder om morfemkategorier og den brug som Henning Andersen gør heraf i sin teori om markerethed. Vi skal bl.a. se på skellet mellem begrebszonen og de sprogspecifikke kategorier, og på begge teoretikeres understregning af den asymmetriske relation som definerende karakteristikon ved markerethed. Hjelmslevs teori vil blive rost for sin stringens, men kritiseret for at være vanskeligt anvendelig til praktisk analyse.

Herfra bevæger jeg mig over til nogle eksempler på hvad begrebet om grammatisk markerethed kan bruges til i et diakront perspektiv. Her trækker jeg især på Lene Schøsler, Jens Nørgård-Sørensen og Lars Heltofts arbejder om grammatikalisering, men vil også gennemgå de foreløbige resultater af mine undersøgelser af opkomsten af gid-sætninger – med særligt fokus på nogle interessante konstruktioner i Leonora Christinas Jammers Minde.