Morgenbrød med birkes på (og vand uden dræberbiller i): Om relativ lokalspecifikation i dansk
Foredrag med Peter Juul Nielsen, Syddansk Universitet.
Præpositionen med spiller en central rolle i en række forskellige syntaktiske strukturer i dansk, og i foredraget ser jeg nærmere på en særlig med-konstruktion som jeg vil kalde relativ lokalspecifikation (RLS), eksemplificeret i (1)-(3) (fra KorpusDK):
(1) jeg spiste et stykke rugbrød med sovs på
(2) Det [de] gerne vil se, er jo et tal med to streger under
(3) en enkelt gang var jeg lige ved gå ind i badet med tøj på
Konstruktionen består af med efterfuldt af en NP og en final præposition uden styrelse, ofte med attributiv funktion og knyttet til en kategoribetegnende kerne som i (1)-(2), men også som selvstændigt led, nemlig (frit) prædikativ som i (3). Konstruktionen udtrykker prototypisk en lokativ Figur-Grund-relation mellem NP’en inden i RLS-konstruktionen som Figur og det nominal der bestemmes af RLS’en, som Grund: I (1) er sovs Figur i en på-relation til Grunden et stykke rugbrød. Der findes stort set ingen tidligere undersøgelser af konstruktionen. Hansen & Heltoft (2011) beskæftiger sig indgående med med-konstruktioner i dansk syntaks, men jeg har ikke kunnet finde nogen diskussion af RLS. Der findes analyser af lignende konstruktioner i norsk (Aa 2006) og britisk engelsk (Stockwell & Schütze 2019) inden for rammerne af generativ grammatik. Min undersøgelse af RLS er – ser det ud til – den første analyse af den danske konstruktion og tilsyneladende også det første bud på en funktionel beskrivelse af den slags konstruktioner.
RLS har fællestræk med relativsætninger idet Grunden – altså det der specificeres – er argument for den finale præposition, dvs. semantisk styrelse; der er så at sige en tom plads der skal udfyldes af et overordnet led. I en bog med billeder [i __ ]PP er det en bog der er semantisk styrelse for i, parallelt med strukturen i relativsætningen huset jeg boede [i __ ]PP hvor det er huset der er semantisk styrelse for i.
Præpositionen med betegner normalt en eller anden form for meronymi, dvs. del-helhed-relation. Det ser man i de fleste simple med-konstruktioner som fx (4)-(5).
(4) en mand med en lam arm
(5) en bakke med to lys
Med’s meronymiske semantik tilsidesættes dog helt i RLS’en som i stedet former den beskrevne relation som et rumligt forhold, og med fungerer i RLS nærmest blot som en abstrakt sammenføjer: en måde at binde den lokative specifikation fast til den syntaktiske kontekst. Konstruktionen er dermed et eksempel på den vigtige skelnen mellem meronymisk og lokativ organisering i dansk grammatik (jf. Heltoft 2001).
I foredraget undersøger jeg konstruktionens semantik og dens kontrast til konstruktion uden final præposition (jf. en bakke med to lys (på)), og jeg kommer ind på konstruktionens negative variant med uden (6).
(6) Hvad skal han med billeder af mig uden tøj på? (KorpusDK)
I undersøgelsen af kontrasten mellem simpel med-konstruktion og RLS ser jeg nærmere på hvad der motiverer valget mellem de to. Simpel med-konstruktion bruges til at udtrykke forudsigelige, konventionelle relation (en bakke med to lys, en bolle med ost), mens et valg af RLS kan være motiveret af ønsket om at præcisere det ikke-forudsigelige, en forskel jeg vil beskrive ud fra griceanske og levinsonske implikaturmekanismer.
Hansen, Erik & Lars Heltoft (2011): Grammatik over det Danske Sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Heltoft, Lars (2001): Datives and Comitatives as Neighbouring Spouses: The Case of Indirect Objects and Comitatives in Danish. I: Dimensions of Possession. Baron, I., M. Herslund& F. Sørenson (red.). John Benjamins Publishing Company, 115-146.
Stockwell, Richard & Carson T. Schütze (2019): Objectless Locative Prepositions in British English. Proceedings of the Linguistic Society of America 4(1), 1-15.
Aa, Leiv Inge (2006): Med som innleiande funksjonsord til småsetningar med og utan relativisering. Norsk Lingvistisk Tidsskrift 24:193-228.