Studier i trusselsbeskeders sprog – med særligt fokus på 1.- og 2.-personspronomener

Foredrag med Tanya Karoli Christensen, NorS.

Under projektet Truslers sprog og genre (finansieret af Carlsbergfondet i 2018-2021) har en lille gruppe kolleger og jeg samlet et korpus af danske, skriftlige trusselsbeskeder som i størrelse og kvalitet kan konkurrere med de bedste internationale (580 sprogligt annoterede trusselsbeskeder, i alt 40.480 ord). I en række studier har vi undersøgt karakteristika ved det truende sprog og ved trusselsbeskeden som genre (fx Christensen 2019; Christensen & Bojsen-Møller 2019; Bojsen-Møller et al. 2020; Christensen 2021; Christensen & Christensen 2025).

I dette foredrag gennemgår jeg de vigtigste resultater af trusselsprojektet med særligt fokus på anvendelsen af pronomener i første og anden person (1PP og 2PP). Disse pronomener spiller en afgørende rolle i denne genre idet sproglige trusler er defineret ved at afsender fremstilles som forvolder af en fremtidig skade mod modtager (Fraser 1998; Christensen 2019). Men især længere trusselsbeskeder indeholder andet og mere end selve truslen. For at få bedre indsigt i hvad den tekstlige repræsentation af afsender og modtager anvendes til i disse tekster, har vi ekstraheret alle 1PP’er og 2PP’er i Corpus of Danish Threats (CoDaTh) og kodet dem manuelt. Til det ene studie udviklede vi en kategori af diskursfunktioner (bl.a. Direkte trusler, Henvisninger til afsenders evne, Instrukser og Retfærdiggørelser). Til det andet anvendte vi Van Valins (2004, 2005) taksonomi over semantiske roller (øverst: Actor vs. Undergoer, nederst: et spektrum af roller fra Agent til Patient).

Selvom de to studier brugte forskellige kodningsprincipper, viser de begge at en af de hyppigste funktioner i materialet er at retfærdiggøre truslen, typisk med henvisning til modtagerens handlinger eller karakteristika (Semin & Manstead 1983). Behovet for at retfærdiggøre sin sproglige adfærd viser et fokus på sociale normer som kan overraske i trusler. Ikke desto mindre fastholder de en forestilling om retten til at skade andre mennesker og bidrager dermed til trusselsbeskedens samlede effekt som skræmmemiddel.