Echt ätzend! Det tyske echt’s store sene blomstring
Med Bjarne Ørsnes.
Abstract
Siden starten af 1980'erne har det tyske echt ‘ægte’ haft en kometagtig karriere som gradsadverbium (1) sætningsadverbium (2) og dialogpartikel (3) – sideløbende med sin allerede etablerede karriere som adjektiv/adverbium med betydningen "the real thing" (4).
(1) Peter ist echt nett. (‘Peter er virkelig flink’)
(2) Peter hat echt die ganze Nacht gefeiert. (‘Peter har faktisk/virkelig festet
hele natten’)
(3) A: Peter hat die ganze Nacht gefeiert. (‘Peter har festet hele natten’)
B: Echt? (‘Er det rigtigt?’ / ‘Det siger du ikke!’)
(4) Die Diamanten sind echt. (‘Diamanterne er ægte’)
Faktisk ved man langtfra altid hvilken rolle echt egentlig optræder i:
(5) Peter hat echt geweint.
a) Peter græd rigtigt (med tårer)
b) Peter græd faktisk (det havde jeg ikke troet ...)
c) Peter tudede …
Det er fristende at gå ud fra at der findes både et leksikalsk echt som i (4) og et grammatikaliseret echt som i (1)-(3), men helt så enkelt er det ikke – endnu. Man kan i de fleste tilfælde stadig isolere en kernebetydning og forklare betydningsforskellene som "invited inferences". Echt er med andre ord mest af alt en byggeplads for grammatikalisering, og foredraget er et forsøg på at finde ud af hvad der egentlig sker på den byggeplads og hvorfor. Jeg vil vise at echt nok har indledt en ny karriere, men at den har været nøje forberedt gennem lang tid. Samtidig vil jeg vise at der er flere mulige forklaringer på hvordan echt skaber sin nye karriere. Analyser af tilsvarende adverbier på engelsk kan godt forklare det nye echt på tysk, men de overser samtidig andre – mere plausible – forklaringer for echt. Når man først dykker ned i de historiske korpora, finder man også andre karriereveje for aldrende adverbier.